Produktion

Sådan bygger vi dit snedkerkøkken

Et snedkerkøkken skal ikke bare se godt ud den dag, det bliver monteret. Det skal fungere lige så godt om mange år. Derfor designer vi hvert projekt her i Danmark, bygger det fra bunden og gennemgår det grundigt, før det forlader værkstedet.

Designet i Danmark

Hvert projekt tegnes af os ud fra dit rum, dine vaner og din stil.

Bygget til hverdagen

Skuffer i massiv eg og beslag fra Blum, så låger og skuffer fungerer, som de skal, år efter år.

Gennemgået før afsendelse

Alle projekter gennemgås på værkstedet, inden de sendes afsted til dig.

Designet i Danmark. Bygget til dit hjem.

Alle vores løsninger tegnes her i Danmark med udgangspunkt i dit rum og dine ønsker. Selve produktionen foregår hos vores værksted, hvor alt bygges fra bunden efter de godkendte tegninger.

Det er et bevidst valg, som gør det muligt for os at bruge rigtige materialer og godt håndværk til en pris, der er til at forstå. Konnekt Cph er grundlagt af Christian, der selv er uddannet snedker, og det præger den måde, vi arbejder på: Detaljerne skal være i orden, også dem, man ikke ser.

Stålbordplade i massivt rustfrit stål i egetræskøkken med Quooker.

Sådan bliver dit køkken bygget

Når projektet er startet, går der typisk omkring 12 uger, før dit køkken er klar til levering. Her er, hvad der sker i den tid.

1

Tegningerne gøres klar

Dine godkendte tegninger og målene fra opmålingen bliver til et præcist produktionsgrundlag for hvert skab, hver front og hver skuffe.

2

Materialerne købes ind

Vi køber materialerne ind til netop dit projekt, i de træsorter og nuancer, du har valgt.

3

Skabe, fronter og skuffer bygges

Alt bygges fra bunden efter dine mål, og skuffer og bestikindsatser laves i massiv eg.

4

Overflader og farver

Fronterne får deres finish, og malede køkkener males i hånden, front for front, i den farve du har valgt.

5

Kvalitetsgennemgang

Før noget sendes afsted, gennemgås hele projektet på værkstedet.

6

Klar til levering

Dit køkken pakkes omhyggeligt og leveres, klar til at blive monteret hos dig.

Detaljerne, du mærker hver dag

Kvalitet handler ikke kun om, hvordan et køkken ser ud. Det handler om, hvordan skufferne glider, hvordan lågerne lukker, og hvordan det føles at bruge det hver eneste dag. Derfor sparer vi aldrig på de dele, du rører ved.

Materialer & farver

Find træ, nuancer og farver, der passer til dit hjem.

Bordplader

Natursten, rustfrit stål eller keramik. Find den, der passer til dit køkken.

Køkkenmodeller

Se Bolton, Halmstad, Oslo, Stockholm og Tokyo som udgangspunkt for dit køkken.

Spørgsmål om produktion og kvalitet

Alle vores løsninger designes i Danmark og bygges fra bunden hos vores faste værksted i EU. Det giver os mulighed for at bruge rigtige materialer og godt håndværk til en fair pris, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Hvert projekt tegnes af os i Danmark, og alle projekter gennemgås på værkstedet, inden de sendes afsted. Vi bruger massiv eg til skuffer og bestikindsatser og beslag fra Blum.

Vi bruger beslag, hængsler og skuffeskinner fra Blum, en af verdens førende producenter inden for møbelbeslag. Du får 3 års garanti på bevægelige metaldele, regnet fra leveringsdatoen.

En svalehalesamling er en klassisk snedkersamling, hvor to stykker træ griber ind i hinanden med vifteformede tapper. Den er meget stærk og holder skuffen samlet, selv når den bliver åbnet og lukket tusindvis af gange.

Når første rate er betalt, går der typisk omkring 12 uger, før dit køkken leveres, afhængigt af projektets størrelse.

Ja. Vores badeværelsesmøbler, garderober og specialinventar bygges med samme fokus på kvalitet som vores køkkener. Se bad og se garderobe.

Se kvaliteten med egne øjne

Billeder kan kun vise så meget. Kom forbi vores showroom på Frederiksberg, åbn skufferne og mærk forskellen. Eller send os dit projekt, så får du et gratis og uforpligtende prisoverslag.