Bolton flytter ind
Bolton er vores fortolkning af det klassiske shakerkøkken, også kendt som et rammekøkken. Det er køkkenet, der aldrig går af mode: rene rammer om en rolig, forsænket flade, håndlavet i malet finér og bygget til at holde i årtier.
Fronterne males i præcis den farve, du drømmer om, og skufferne er skåret i massiv eg, så kvaliteten mærkes, hver gang du åbner en skuffe. Hvert Bolton-køkken skræddersys efter mål til netop dit hjem og samles med den håndværksmæssige omhu, der adskiller et ægte snedkerkøkken fra et standardkøkken.
Håndlavede shakerfronter
Skuffer i massiv eg
Malet finer
Klassisk rammekøkken
Skræddersyet efter mål
Personlig rådgivning
Dine valg
Et shakerkøkken lever af sine detaljer og de materialer, det er bygget af. Bolton males i præcis den farve, du ønsker, fra lyse skandinaviske toner til mørke og dramatiske, og natursten klæder rammefronterne særligt godt. Indvendigt indretter vi skabene efter dine ting og dine vaner.
Tryk dig rundt i fanerne nedenfor og se de valg, der former dit Bolton. Og besøg gerne vores showroom på Frederiksberg og se materialerne i virkeligheden, farve og finish skal opleves i lyset, ikke kun på en skærm.
Bolton I detaljer
Bolton er til dig, der elsker det klassiske, men vil have det udført kompromisløst. Shakerstilen ser enkel ud, men stiller høje krav: Rammen skal være ren, hjørnerne skarpe og malingen jævn og holdbar. Det er præcis her, håndværket gør forskellen, og grunden til, at et Bolton-køkken føles gennemført, år efter år.
Former
Boltons kendetegn er den klassiske ramme om en glat, forsænket flade, det tidløse shakerudtryk, der klæder både den gamle københavnerlejlighed og det nye hus. Linjerne er rene og rolige, uden overflødig pynt. Fronterne males i den farve, du ønsker, så du kan holde køkkenet lyst og skandinavisk eller give det karakter med en mørkere, mere dramatisk tone. Og fordi alt produceres efter mål, tilpasser vi rammer og proportioner, så de passer perfekt til dit hjem.
Funktion
Et smukt køkken skal først og fremmest fungere i hverdagen. Boltons skuffer er udført i massivt egetræ og indrettet efter, hvordan du faktisk laver mad, med gennemtænkt inddeling og plads, præcis hvor du har brug for den. Vælg greb eller knopper, der understreger den klassiske stil, og kombinér med hvidevarer fra vores partnere: Miele, Gaggenau, Siemens eller Bora, så funktionen matcher håndværket hele vejen igennem.
Pleje og vedligehold
De malede fronter er skabt til at holde til en travl hverdag. Tør dem af med en blød, letfugtig klud, og undgå skrappe rengøringsmidler og slibende svampe, der kan slide på overfladen. Skufferne i massiv eg behandles skånsomt og tørres af efter behov.
Med den rette, enkle pleje bevarer dit Bolton-køkken sit smukke udtryk i mange år og patinerer smukt over tid, som ægte materialer gør.
Med den rette, enkle pleje bevarer dit Bolton-køkken sit smukke udtryk i mange år, og patinerer smukt over tid, som ægte materialer gør.
Ofte stillede spørgsmål om Bolton
Hvad er et shakerkøkken?
Et shakerkøkken har fronter med en ramme om en forsænket, glat flade. Stilen stammer fra shakerne, et amerikansk trossamfund, der i 1700- og 1800-tallet blev kendt for enkle, funktionelle og solidt byggede møbler. I dag er shakerfronten et af de mest tidløse køkkenudtryk, der findes.
Hvilke farver kan Bolton males i?
Alle. Vælg mellem de farver, vi ved klæder rammerne, eller giv os en farvekode, så maler vi køkkenet i præcis den.
Skal jeg vælge greb eller knopper?
Begge dele passer til shakerstilen. Knopper giver det mest klassiske udtryk, mens greb gør køkkenet lidt strammere. Du kan se og mærke udvalget i vores showroom.
Hvad er forskellen på Bolton og Halmstad?
Fronten. Bolton har den klassiske shakerramme om en forsænket flade, mens Halmstad har helt glatte fronter. Materialer, skuffer og håndværk er det samme, så valget handler om, hvorvidt du vil have et klassisk eller et moderne udtryk.
Hvor lang er leveringstiden?
Ca. 12 uger fra første faktura er betalt, til køkkenet er monteret. Bordpladen monteres ca. 10 hverdage efter.
Kan du se Bolton i dit køkken?
Kom forbi vores showroom på Frederiksberg og se fronterne, farverne og skufferne i virkeligheden. Eller send os et par mål og et billede af dit rum, så vender vi tilbage med et bud.






